©  Photo:

Walking Route 1,6 km: Bræmlevænget

Vandreturen i Bræmlevænget er med sine 1,6 km den korteste tur i statsskovene på Nordlangeland. Dog er der stadig rig mulighed for oplevelser i den imponerende bøgeskov.

Det kan du opleve:

 

Kom tæt på de sorte egern

Der blev i 2011 udsat en mindre bestand af sorte egern i statsskovene på Nordlangeland. I dag mener man, at der er mere end 70 sorte egern på Nordlangeland og en stor del af bestanden holder stadig til i skovene.

Egerne kan godt være sky og være svære at opdage, når de løber gennem trætoppene. I forårs- og sommermånederne er der bedst chance for at se et egern, da de er mest aktive i den periode. Vil du vide mere om de sjældne sorte egern, så lyt til podcasten Lyden af Sorte egern, hvor Claus Dalskov fortæller om de sorte egerns vej til Langeland.

Gå en tur på 1,6 km

Det er muligt at parkere ved parkeringspladsen på Houvej. Fortsæt til fod af stien ind i skoven. Det er muligt, at gå både højre og venstre rundt af stien, når den skiller i et Y-kryds.

I forårsmånederne er der rig mulighed for at sanke ramsløg i skovbunden – hen på sensommeren og i efterårsmånederne kan der plukkes talrige brombær og det er netop også det smagfulde mørklilla bær skoven har sit navn fra. Bræmle er nemlig et gammelt Langelandsk ord for netop brombær.

Turen gennem skoven byder på en dejlig udsigt over den åbne eng, Vøjremosen, midt i skoven. Om sommeren er det muligt at se kvæg på engen, de nyder samtidigt godt af den gamle vøjrelade, som de bruger som læskur. Vøjreladen blev tidligere brugt som tørrestation for pilegrene. Vøjre er et Langelandsk udtryk for kviste og pilegrene og stammer fra ordet vidjer.

Forlæng din vandretur og forsæt rundt i statskovene, der er også opmærkede vandreruter i Mørkholm Skov (2,7 km) og i Vestre Stigtehave (3,3 km)

Experience Bræmlevænget in 360 degrees

The digital visibility of Langeland routes is supported by the Danish Outdoor Council with distribution funds for outdoor life.