Skip to main content
©  Photo:

TICKON: Stillested 2, Britt Smelvær

Den norske kunstner Britt Smelvær har med ’Stillested 2’, skabt en plet i parken, hvor man kan ’kose sig’.

Stillested 2

  • Kunstner: Britt Smelvær
  • 2002

OBS: Der skal betales entré (25 kr.) for at komme ind i Slotsparken. 

At være lille i den store natur

Når solen skinner og strålernes varme fanges af de grå skiferflader i den flade hulning, som danner ’Stillested 2’, ved både mennesker og får, hvor der er godt at være. Og regner det, samles regnvandet til en lille sø i hulningens bund - klar til at spejle solen, når den atter dukker frem. Eller til at stille tørsten for parkens fårehold. 

At sidde på skifersten - både i varm sol og i vinteren - at sidde og være lykkelig og “lille i den store natur”, som hun siger, er dét element, hun har taget med sig fra sit fædreland. 

De tretten tons skifer, som danner Stillested 2, er fra Otta Skifer i Gudbrandsdalen og fragtet til TICKON. Lidt mod principperne om den stedsspecifikke kunst, men i følge Britt Smelvær handler det også om, at tage noget, en gave, med hjemmefra, når man skifter land. 

Britt Smelvær

Britt Smelvær er norsk, men født i Skotland i 1945. Hun er udannet fra Statens Lærerskole i Formning i Oslo, og blev siden professor ved Bergen Kunsthøjskole. Hun har altid eksperimenteret med naturmaterialer og har beriget såvel Danmark, Norge, Storbritannien og Indonesien med store kunstprojekter. Britt Smelvær har boet i Danmark hele sit voksne liv - dels i en lejlighed i København, dels i et hus på Langeland.

Læs mere

Læs mere om TICKON her.

Share your moments: