©  Photo:

Walking Route 1,1 km: Sundhedssporet i Humble Byskov

Rundtur i Humble byskov, der stadig er forholdsvis ung, men ikke desto mindre en grøn og frodig bøgeskov. Skoven ligger nær byen og byder på flere primitive motionsredskaber til stor glæde for borgere og turister.

Det kan du opleve…


Rekreativt frirum i naturen for lokale og turister

Den unge skov fra 1995 er skabt til at være et rekreativt område, hvor friluftslivet er prioriteret højt. I skoven finder man forskellige udsigtspunkter og en stejl bakke, der i snevintre bruges som kælkebakke og om sommeren afgræsses af kreaturer for at sikre, at den åbne eng ikke bliver til skov.

1,1 km gåtur med fokus på sundhed

Gå en tur på 1,1 km gennem Humble Byskov og følg Sundhedssporet. På turen rundt i skoven er der mulighed for at få mere viden om fysisk sundhed og flere primitive fitnessredskaber, hvor du kan prøve kræfter med forskellige øvelser.

Der er mulighed for parkering ved Ristingevej og Harnbjergvej.