Skip to main content
Ristinge klint i solnedgang
Kyst & Hatbakker

Den Langelandske Natur

Skotsk højlands ko der græsser ved Skovsgaard gods

Nature at your doorstep

To experience Langeland’s nature in a little slower pace, as on a bicycle, gives you several small “aha” moments, since the bicycle allows you to go most places. The experience of the winding roads around the island’s “hat hills” past the cosy houses and the change of the seasons on fields, hedgerows and forests with the opportunity to follow the local wildlife up close, gives serenity to the soul and room for thoughts to fly free. Our nature is open for visits - but be carefully and follow the sign-posted rules.

Sydlangelands kyst fotograferet fra Harresbjerg mod Dimesodde (sydvest) aften

Discover our ice age landscape

Kystlandskabets forskellighed

Hele Langelands østkyst mod Langelandsbælt og øens nordvestvendte kyst mod Langelandssund er udligningskyster. Her har bølger og strøm gennem århundreder flyttet sandet og udlignet kystlinjens form, så den i dag fremtræder næsten retlinet.

På vestkysten veksler smalle strande med høje eller lave klintstrækninger og lavtliggende områder med bugter og vige, der er afsnøret fra havet af lave strandvolde eller diger.

Familie på vej til stranden

Discover our beaches

Ristinge Klint

Ristinge Klint og halvøen

Den vilde naturpleje

Flere steder på Langeland plejes naturen af kvæg og heste der lever under åben himmel hele året. Det betyder, at dyrene primært lever af det de selv finder i naturen og aldrig kommer på stald, men i stedet lever vildt på arealet.

Vilde heste løber gennem et vandhul på Sydlangeland

De vilde heste

I skovens dybe, stille ro, hvor sangerhære bo. Hvor sjælen lytted mangen gang – til fuglens glade sang, der er idyllisk stille fred i skovens ensomhed, og hjertets længsler tie her, hvor fred og hvile er!

I skovens dybe stille ro

Folkemelodien "I skovens dybe stille ro" er skrevet på Langeland med tekst af Fritz Andersen og betragtes i folkemunde som "Langelands nationalmelodi". 

Den dybe stille ro er lige hvad du finder i de Langelandske skove. Skoven varrierer fra store kystnære bøgeskov til mindre blandede skove som ligger som øer i landskabet. 

Oehlenschlägers Bøg ved Stengade Strand

To stivenner anbefaler: Seks gåture gennem de langelandske skove

Bakkelandskabet

Noget  helt særligt for Langeland er hatbakkerne, som er lette at genkende på deres form, da de er helt runde og ligger som en bunke jord der er tippet af en trailer. 

Langeland har ca 1000 hatbakker, der ses overalt i landskabet undtagen i Stoense sogn og på Ristinge Halvø. Hovedparten er mellem 10 og 20 m høje, men flere er over 30 meter. Den 38 meter høje Hesselbanke vest for Tranekær og Fakkebjerg (37 meter) på Sydlangeland er begge gode udsigtspunkter, mens øens højeste, Støvlebjerg på 47 meter ved Tryggelev er skovklædt (ligger på privat jord).

Natur

Bliv Hatbakke Erobrer

Hovedgårdslandskaberne

Langeland rummer en række hovedgårde – Broløkke, Egeløkke, Fårevejle, Hjortholm, Møllegård, Nedergård, Skovsgård, Steensgård, Søvertorp, Tranekær og Vestergård.

Alle har de gennem historisk tid sat deres præg på deres omliggende landskaber. Især hovedgårdslandskabernes store skala og enkle karakter adskiller dem fra Langelands mindre - og mere sammensatte - landbrugslandskaber.

Trankær slot i horisonten

Hovedgårdslandskaberne er kendetegnet ved store åbne marker, store skove, og begrænset bebyggelse ud over selve hovedgården. Ofte ses også alléer, stendiger og levende hegn, der markerer markskel og vejforløb. Landskabernes store skala opleves ofte som en kontrast til det traditionelle landbrugslandskab.